
Open Mic Stand Up hver onsdag
Officiel forhandler af SKULDBORG BRYGHUS
Cafe støj — Jægergårdsgade 150 — Sydhavnen — 8000 aarhus c — 30270015 — hej@cafestOj.dk
På Cafe Støj kan du få dit ugentlige skud kultur! I Aarhus’ hyggeligste lokaler har vi intime livekoncerter og Open Mic Stand Up.
Onsdag aften har vi gratis entre til Open Mic Stand Up, hvor komikere fra hele landet kommer og tester deres nye materiale. Kig ind og hjælp dem godt på vej.
Torsdag, fredag og lørdag er der stort set altid musik fra scenen, som du kan nyde sammen med Støjs lækre Koncert Tapas. Dermed behøver du ikke skynde dig fra restauranten til koncertstedet. På Cafe Støj får du HELE oplevelsen samme sted. Mad - Musik - Drikke og tid til at snakke med vennerne.
På Støj har vi fokus på musikalske oplevelser, og fra vores lille intime scene kommer du helt tæt på dygtige musikere fra både ind- og udland. De er udvalgt efter, hvem vi gerne selv vil opleve, og vi har ingen begrænsninger i genrer, så her kan du høre rock, pop, jazz, blues, klassisk, folk, hiphop og spændende foredrag. Udvalgte torsdage i løbet af året holder vi Leth’s Jazz, som arrangeres af Kristian Leth. Her kan du opleve livejazz på et usædvanligt højt niveau.
Du har også mulighed for at leje Cafe Støj til firmafest, julefrokost, et selskab, en pladerelease, et kundearrangement, en rund fødselsdag eller hvad du nu har brug for at fejre med din familie, kolleger og venner. Har du selv et lokale, kan vi også komme ud til dig med maden.
Vi ses.
/ Majse, Emil, Kenni, Steffan og Claus